Sølystskolen: Optimering af CTS-, varme- og ventilationsanlæg
Da skolens CTS- og varmeanlæg ikke fungerede korrekt, blev de nedlagt, og Ekolab stod for projekteringen af nye tekniske installationer.

På Sølystskolen i Silkeborg fungerede CTS-anlægget samt mange eksisterende blandesløjfer på varmeanlægget ikke korrekt og krævede udvidet service og vedligehold. Disse installationer blev derfor nedlagt, og Ekolab projekterede et forenklet blandesløjfesystem samt et nyt anlæg til styring, regulering og overvågning via Danfoss ECL.
Ventilationssystemet er ændret sådan, at de hidtidige fabriksmonterede styringer på ventilationsaggregaterne er udskiftet med nye regulatorer (ligeledes ECL). Derudover havde der hidtil været tidsstyring af varmeanlæg og ventilationsanlæg; Ekolab projekterede en fremtidig fuld behovsstyret regulering på rum-niveau.
Endeligt blev det udstrakte brugsvandcirkulationssystem med varmt vand nedlagt til fordel for decentral brugsvandsproduktion ved køkkenvaske etc. Varmt brugsvand blev yderligere helt nedlagt ved håndvaske og i forbindelse med brusebad i idrætsanlægget blev der etableret varmtvandsvekslere forsynet direkte med fjernvarme.
Projektansvarlige
